Art Talk - Foredrag om kunst

LYSTVANDRINGER I KUNSTENS VERDEN

Kunsten viser os en verden parallel med den virkelighed, vi fungerer i til daglig, og giver os oplevelser, der er med til at berige vores liv. Kunst gemmer lag på lag af indhold og mening - så læg nakken tilbage og luk kunsten ind!

Oplev kunst gennem billedforedrag eller diskussioner om kunstnere, stilarter og temaer. Tag med på en lystvandring i kunstens verden og mød Michelangelo eller Monet, kunstnerne fra den danske guldalder eller skagensmalerne, se middelalderkirkerne i Odense eller nyd fynbomalerne på Faaborg Museum.

Eller deltag i en diskussion om hvad kunst kan bruges til. Hvad er kunst egentlig for noget? Hvem bestemmer, hvad der er kunst - og kan alt være kunst? Er der noget, der bare er god kunst, eller drejer det sig i sidste ende om, hvad hver især kan lide?

Bestil et enkelt foredrag eller foreslå en forelæsningsrække over to eller flere gange. Vælg eventuelt et emne hvor det er muligt også at tage ud og se kunsten 'live'.

Gustave Courbet: Mødet eller “Bonjour, Monsieur Courbet”, 1854

KUNSTEKSPERIMENTER I 1960’ERNE OG 70’ERNE

Edward Kienholz: 'The State Hospital’, 1966 (installationskunst)

Som kunst omkring 1. verdenskrig blev et orgie af farve- og formeksperimenter - via ekspressionisme og kubisme - og nye tanker om det underbevidste dukkede op med surrealisme, sådan blev 1960’erne og -70’erne en ligeså spændende periode med nye overvejelser om, hvad kunst kunne være, og hvor langt kunstnerne kunne gå – blandt andet hvordan kunst via land art kunne undgå at blive omklamret af pengeverdenen, ja, spørgsmålet om hvordan kunst kunne fremstilles som en ide uden en betydningsfuld fysisk form fik et svar med konceptkunst.

Også performancekunst, en kombination af kunst og teater – der havde en tidlig forgænger i dadakunst – blev sammen med happenings nogle af de kunstformer, der gjorde 60erne og 70erne til et laboratorium for kunsteksperimenter.

Følg med tilbage i tiden og deltag i en forhåbentlig livlig debat om eksperimentel kunst - og lad os også kigge den etablerede kunst - abstrakt ekspressionisme og geometrisk konstruktivisme - efter i sømmene.

DEN MØRKE (?) MIDDELALDER

Himmel og helvede. Kalkmaleri i Fanefjord Kirke

Dansk middelalder strækker sig fra vikingetiden omkring år 1000 til 1500-tallets renæssance. I disse århundreder var katolicismen den fælles religion i Danmark.

Den katolske kirke var bygget op af et netværk af præster og munke, der havde latin som fælles sprog, og som færdedes overalt i Europa. Kirken blev den store kunstmæcen, og Danmark blev i middelalderen dækket af kirker, kalkmalerier og skulpturer.

Tiden blev fyldt med en kunst, der var med til at fortælle om tro og overtro, om stærke følelser og draget sværd, om dagligdag og fest - alt dramatisk og livligt foreviget på kirkevæggen såvel som i folkevisen.

EBBE SKAMMELSØN

2. Ebbe han tjener i kongens gård 28. Så tog han det blodige sværd

både for guld og ære; alt under sit skarlagenskind;

hjemme sidder Peder, hans broder, så gik han i stenstuen

han lokker hans hjertenskære. for Peder, sin broder, ind.

5. "Hør I, stalten Adelus, 31. Det var Ebbe Skammelsøn,

vil I være min fæstemø? han sit sværd uddrog

det vil jeg for sanden sige det var Peder, hans broder,

Ebbe, min broder, er død." han til jorden vog.

27. Det var Ebbe Skammelsøn, 32. Hans fader gjorde han ilde sår,

han sit sværd uddrog; hans moder misted en hånd;

det var stalten Adelus, fordi træder Ebbe Skammelsøn

han til jorden vog. så mangen vild sti om land.

DEN LIDENSKABELIGE BAROK - om former og farver i barokkens skulptur og maleri

Peter Paul Rubens: Tigerjagt, 1615-16

Ordet ’barok’ kommer oprindelig af det portugisiske ’barocco,’ der betyder ’uregelmæssig perle’. I 1700-tallet stod ordet for noget ’excentrisk, bizart’.

I dag bruges ordet ’barok’ især som om en kulturepoke, der opstod i Italien i 1600-tallet, blomstrede ca. halvanden hundrede år og bredte sig til Spanien, Tyskland, Nederlandene, Centraleuropa - og Danmark.

Barokkens kunstnere ønskede i høj grad at inddrage beskueren i værkerne. Kunsten er præget af dramatisk iscenesættelse og intimitet på en helt ny måde. Appel til følelserne, kontraster og bevægelse og en friere penselføring er nogle af de fællestræk, der kendetegner den dramatiske barok.

Føj dertil illusionistiske og dekorative tendenser, samt en rigere kolorit og en overvældende pragtglæde, så får man en lidenskabelig kunst - fra storslåede loftsmalerier over dramatiske fortællinger i skulptur og vægmaleri til en yderst elegant klædedragt.

DA DANSK KUNST BLEV MODERNE -
dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet

Harald Giersing: Danserinde, 1918

Første halvdel af 1900-tallet gav dansk kultur en eksperimenterende og spændende billedkunst. Udgangspunktet var de store kunstnergrupper, der så dagens lys ved 1800-tallets slutning. De blev inspireret af fransk impressionisme, og med nye kunstneruddannelser og nye muligheder for at udstille, var scenen klar:

Et væld af ’ismer’ sprang ud omkring 1. verdenskrig, og den europæiske kunstverden inspirerede efterhånden en stor gruppe danske kunstnere – Harald Giersing, svigersøn til én af fynbomalerne, blev en af de første modernister, kubisten William Scharff, farveglade Edvard Weie, Jais Nielsen, der forsøgte at få bevægelse ind i kunsten, surrealisten Wilhelm Freddie, Vilhelm Lundstrøm, der kastede sig over geometriske former, og Richard Mortensen, der malede abstrakt, dukkede op sammen med andre unge kunstnere. Også nye kunstnersammenslutninger fik betydning – den internationalt mest kendte blev COBRA-gruppen med bl.a. Asger Jorn.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

DANMARK I ORD OG BILLEDER

Harald Giersing: Mindet, Kristiansø, 1911

“Jeg har altid haft svært ved at se, hvordan et Landskab egentlig saa ud, hvis jeg ikke af en stor Mester har faaet Nøglen til det. Jeg har indeligt følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler . . . . . Da jeg som ung Pige rejste i Holland, forstod jeg alt, hvad Landskaberne og Byerne sagde, fordi de gamle hollandske Mestre venligt tjenstgjorde som Tolke og i det blaa Umbrien omkring Perugia blev jeg i Giottos og Fra Angelicos Hænder ganske stille helliggjort. I Schweiz, hvor jeg ikke har haft en stor Kunstner til at tage mig ved Haanden, har jeg undertiden maattet gøre mig umage for ikke at forbinde Bjergenes og Søernes Skønhed med kolorerede Postkort”.

Ordene er Karen Blixens, og sandt er det, at kunstnere - malere såvel som forfattere/digtere - har åbnet vore øjne for skønheden i et landskab. Mange forfatterne har besunget Danmark, og mange malere har gengivet danske lokaliteter med stor kærlighed. Dette foredrag følger i deres fodspor. Vi skal se billederne og høre de begejstrede ord.

Vi skal vandre igennem Danmarks forskelligartede natur, og vi skal igennem maleres og forfatternes øjne genopdage Danmarks mange særprægede og skønne egne. I nord med P. S. Krøyer, der malede blå strande i Skagen, via Fritz Sybergs fynske kålmarker og skyggefulde Søndermarken på Frederiksberg malet af Erik Hoppe, til Harald Giersings sommer og hav set gennem grønne træer på Christiansø mod øst.

Vi skal høre Thøger Larsen beskrive Lemvig, H.C.Andersen besynge Danmark, Johannes V. Jensen fortælle: ’Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen’, og vi skal lytte til Hans Mølbjerg, der i 1979 skriver: ‘Mine hænder har rørt ved himlen. Jeg ser på dem de er blå og meget tynde gennemsigtige. Alt hvad jeg rører ved er blåt.’

© arttalk.dk Fotos: WikiMedia Commons

KVINDERS STILLING OMKRING ÅR 1900

med et blik på de kvindelige fynbomalere Alhed Larsen, Anna Syberg og Christine Swane.

Alhed Larsen: Bøgeløv i vindue, Båxhult, 1927

Christine Swane oplevede kunstnerisk accept i sin egen levetid, hvorimod Alhed Larsens og Anna Sybergs kunst først er blevet anerkendt efter deres død. Alle tre blev gift med malere, der fik succes, men selv fik de ikke de samme muligheder for uddannelse, arbejdsro og steder at udstille. Alle tre kunstnere var kendt som blomstermalere, men de kunne meget mere end det. Christine Swane blev blandt andet sent i sit liv anerkendt for sine keramiske arbejder, som hun dekorerede i et moderne formsprog.

Der vil blive set på, hvordan kvindelige kunstnere blev uddannet omkring år 1900 - hvis de fik en uddannelse - og hvilke muligheder de havde før og efter ægteskab og børn. Hvordan var de tre kunstneres dagligdag, og hvordan påvirkede det deres arbejde med maleri, keramik m.m.? Endelig vil der blive set på Marie Larsens liv. Hun var Alhed Larsens svigerinde og Christine Swanes søster. Hun fik ingen uddannelse, men forblev ugift og arbejdede som husholderske - og sad model for flere af sine kunstnerfamilemedlemmer - hele sit liv.

KUNSTKANONEN - er den værd at skyde af/på?

Christian Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen, 1838

I 2005 nedsatte daværende kulturminister Brian Mikkelsen syv udvalg, der gav deres bud på de mest uomgængelige danske kunstværker.

Januar 2006 blev valget af værker offentliggjort. Kulturkanonen bestod da af 108 værker fordelt på kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og børnekultur.

Kanonen var tænkt som en introduktion til den danske kulturarv. En introduktion, der kunne udgøre et kvalificeret udgangspunkt og grundlag for en fortsat debat om den danske kunst og kultur.

Udvalget for billedkunst bestod af to kunsthistorikere, Bente Scavenius og Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, og to kunstnere, Hein Heinsen (formand for udvalget) og Bjørn Nørgaard samt Sophia Kalkau, der både er uddannet kunstteoretiker og kunstner.

Dette foredrag handler om udvalget for billedkunst og deres bud på 12 essentielle værker indenfor dansk billedkunst. Hvad er det specielle ved disse værker - eller skulle det have været helt andre? Og som et sidste spørgsmål: Hvad skulle vi egentlig med en kulturkanon, når det kom til stykket, og er der brug for en i dag?

BLOOMSBURY GRUPPEN

Roger Fry: Portræt af Virginia Woolf, ca. 1917

Det kendteste medlem af den engelske Bloomsbury-gruppe er formodentlig forfatteren Virginia Woolf (1882-1941), men også andre medlemmer af gruppen var talentfulde. Det gælder blandt andre Virginia Woolfs søster, maleren Vanessa Bell (1879-1961).

Gruppens medlemmer beskæftigede sig med meget forskelligt, fra psykoanalyse til interiørdesign, men de var også kendt for en ret så fri livsstil. Forfatteren Dorothy Parker sagde om dem, at de “lived in squares, painted in circles and loved in triangles”, med andre ord, de boede på adresser med ‘square’ (plads/firkant) i navnet, de malede cirkler, som en del af et moderne formsprog, og de levede og elskede i trekantsforhold med ægtefæller, elskere og elskeres elskere.

Dette foredrag vil specielt se på gruppens malere, Vanessa Bell, Duncan Grant (1885-1978) og Roger Fry (1866-1934), men vil også se på gruppens baggrund - deres fælles kultur- og livsholdning og de tætte personlige forbindelser.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

ARCIMBOLDO - et legebarn fra 1500-tallet

Arcimboldo: Grøntsager i en skål eller Gartneren (ca. 1590)

Giuseppe Arcimboldo (1527-93) blev født i Milano, Italien, men levede størstedelen af sit arbejdsliv i Østrig-Ungarn, ved kejserhofferne i Wien og Prag. Han var et sandt renæssancemenneske, der arbejdede indenfor flere felter (videnskab, kostumedesign, maleri). I dag er han først og fremmest berømt for sine fantasifulde portrætter. Et af de mest kendte er af kejser Rudolf 2., hvor det livfulde billede er skabt af forskellige frugter og grøntsager.

Som kunstner var der noget af et legebarn i Arcimboldo. Han var elsket for sine øjenforblændende billeder, der den dag i dag er en fornøjelse at fordybe sig i: Det ene øjeblik er et billede fyldt med mangeartede fisk, det næste øjeblik er et menneskes ansigtstræk skabt af de samme fisk. Et andet billede viser en skål fyldt med grøntsager, for det næste øjeblik – når billedet vendes 180 grader – at vise sig at være en gartner, der fylder billedet ud.

Foredraget er en munter fortælling om en kunstform, der først og fremmest havde til formål at få tilskuerne til at tabe næse og mund af forbavselse over, hvad en teknisk dygtig kunstner kunne skabe.

Kalkmalerierne i Bellinge Kirke i udkanten af Odense

Art Talk - foredrag om kunst. Kalkmalerierne i Bellinge Kirke

Blandt Danmarks mange kalkmalerier er Bellinge Kirkes vægudsmykning både interessant og særpræget. Kalkmalerierne blev fuldført i 1496, i sengotisk tid, men overkalket hundrede år senere, da billedmodstanden blandt kirkens teologer var størst, og billederne blev først bragt frem i dagens lys igen i slutningen af 1800-tallet.

Siden kalkmalerierne blev afdækket, har det store spørgsmål været: Hvorfor netop disse motiver og hvorfor netop den placering på kirkens vægge? Nogle billeder synes at høre sammen, andre ikke. Nogle billeder følger bibelhistorien, andre ikke, så hvordan kan man forklare billedernes sammenhæng?

Er nogle af billederne bare kopier af datidens billedbibel, hvor scener fra det gamle testamente blev brugt til at forstå begivenheder i det nye testamente?

Skyldes billedernes rækkefølge, at de blev brugt til at illustrere beretningen om korsfæstelsen, når præsten stod på prædikestolen langfredag?

Og hvad med de billeder, der ikke har noget med bibelhistorien at gøre?

Foredraget kigger på malerier, malere og bestillere, danmarkshistorie og bibelhistorie og forsøger at forklare en svunden tids billedfortælling.

© arttalk.dk Fotos: © Rico Bergholdt Hansen, www.pixelviking.com

BLANDT MODERNISMENS GIGANTER

Pablo Picasso: Les Desmoiselles d'Avignon, 1907

I det 20. århundrede er den ene store kunstner efter den anden trådt frem på kunstscenen. Det er kunstnere, der er gået foran i modernismens forsøg på at undersøge virkeligheden gennem billedkunst, skulptur og eksperimenterende former. Det er avantgardens arbejde med både teknik og indhold, der har frembragt det ene mere epokegørende kunstværk efter det andet.

I foredraget om modernismens giganter vil der blive kigget på de store, verdenskendte kunstnere og blive undersøgt, hvad det er, der gør disse kunstnere så specielle. Hvorfor blev Pablo Picasso den kendte hovedmand bag kubismen og ikke Georges Braque, der i sin ungdom arbejdede så tæt sammen med Picasso, at det kan være svært at se forskel på deres værker? Hvorfor blev Henri Matisse verdenskendt i langt højere grad end de andre fauvister, og hvorfor blev Salvador Dalís værker kopieret over på alverdens plakater, når det ikke gjaldt Dorothea Tannings surrealistiske billeder?

KUNST?

’Er det kunst?’ – et spørgsmål ofte stillet i det 20. og 21. århundrede.
Provokationerne har været mange, når det gjaldt kunst - og tvivlen har været endnu større, når guldfisk blev udstillet i blendere, når abstrakt kunst lignede noget, et barn eller en abe kunne gøre efter, eller når en kunstner optrådte provokerende og syntes at gøre nar ad både kunst og beskuere.

Hvad eller hvem bestemmer, om noget er kunst? Og hvis det er kunst, hvad er det så, der afgør, om det er god kunst? Hvordan skal vi som beskuere forholde os til konceptkunst, hvor værket i sin yderste konsekvens er fuldstændig uvæsentligt i forhold til den idé, der ligger bag? Provokatører som Marcel Duchamp, Bjørn Nørgaard og Marco Evaristti har været med til at sætte fokus på spørgsmålet om, hvad kunst er for noget.

Ja, udsagnene har været mange, og spørgsmålene endnu flere. Lad os se nogle kontroversielle værker efter i sømmene - og deltag i en diskussion om, hvad vi skal med kunst. Selvom svaret måske ikke indfinder sig, så skal det nok vise sig at blive interessant undervejs.

Jeff Koons: Puppy, blomsterskulptur 1992

KUNSTEN EFTER 1945

Kunsten efter 2. verdenskrig kan siges at være en gentagelse af de forskellige ismer, der opstod omkring 1. verdenskrig - og så alligevel ikke.

En af de tidligst opståede ismer i det 20. århundrede var ekspressionisme, der som begreb dukkede op igen efter 2. verdenskrig som abstrakt ekspressionisme. Den figurative kunst havde i trediverne udviklet sig i forskellige retninger, og havde både undersøgt det menneskeligt underbevidste gennem surrealisme og været optaget af at vise et Tyskland under politisk forandring. Da den figurative kunst dukkede op som popkunst og fotorealisme i USA, blev den en del af et samfund, som satte materialisme i højsædet.

1960’erne og 70’erne blev en periode med nye måder at opfatte kunst på, og forskelligartede eksperimenter for at se hvor langt den enkelte kunstner kunne gå – fra kæmpestore land art-værker til kunstværker der knapt havde fysisk form. Performancekunst blev til gengæld en kombination af kunst og teateroptræden, hvor interventionskunst i 90’erne gjorde beskuer og samfund til en del af kunstværket.

Robert Smithson: Spiral jetty, 1970

FYNBOMALERNE

Peter Hansen: På isen bag byen. Faaborg, 1901

Fynbomalerne udgjorde i begyndelsen af 1900-tallet en temmelig stor kunstnerkoloni på Fyn, og familie- og vennerelationer knyttede dem særligt til byerne Kerteminde og Faaborg. Gruppens kernemedlemmer var kunstnerparrene Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg, Christine - Johannes Larsens søster - og hendes mand, Sigurd Swane, samt Peter Hansen, Anna Sybergs bror.

Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen mødtes i København på Zahrtmanns kunstskole, der var opstået som en reaktion på et stivnet undervisningssystem på Kunstakademiet, og Zahrtmann underviste dem med fokus på farvens muligheder og hver enkelt elevs personlige udtryk.

Johannes Larsen blev kendt for at male fuglebilleder, og de kvindelige malere for at gengive blomsterne i vindueskarmen, men fynbomalerne blev også kendt i samtiden under den nedsættende betegnelse 'bondemalerne', fordi de malede den klæge efterårsmark og det snottede barn uden at forskønne nogen af delene.

KUNSTMUSEET BRANDTS I ODENSE

Art Talk - foredrag om kunst. Brandts i Odense

Brandts Klædefabrik blev som fabrik lukket i 1977, men genopstod som Kunsthallen Brandts Klædefabrik ti år senere. i 2005 var navnet forkortet til Brandts, og bygningskomplekset forøget med blandt andet 400 kvadratmeter kaldet ’Det Dobbelthøje Rum’, der med 7 meter til loftet kan rumme ret så store værker.

Brandts har mange skiftende udstillinger, hvilket er med til at give et indtryk af, hvad der rører sig indenfor ny dansk og udenlandsk kunst.

Mød den nye kunst igennem foredrag eller hør om de forskellige udstillinger, mens vi vandrer gennem rummene.

ANDERS ZORN - berømt fra første færd

’Anders Zorn besøger Skagen’, skrev Skagen Museum i 2006. Men skønt den svenske maler var kosmopolit, rejste meget og levede adskillelige år i udlandet, besøgte han aldrig Skagen. Han levede imidlertid samtidig med de danske skagensmalere og kan på flere måder sammenlignes med P.S. Krøyer. Begge var de teknisk dygtige – og meget hurtige – malere, de valgte motiver, der var oppe i tiden, og begge fandt en plads i det internationale kunstliv.

Anders Zorn (1860-1920) blev en anerkendt portrætmaler og malede flere medlemmer af det svenske kongehus og adskillige amerikanske millionærer, men han vendte også tilbage til sin hjemegn i Dalarna og skildrede landbobefolkningen i hverdag og fest. Han bevarede hele sit liv en tæt kontakt til hjemegnen og fik efterhånden både Zorngården - med egnsdragter, hjemstavnsmøbler og landbolevevis - og et vildmarksatelier, der bestod af adskillige bjælkehuse.

Anders Zorn var allerede som ung en strålende akvarelmaler, der malede vandreflekser og ildens lysvirkninger på den nøgne menneskekrop. Han fortsatte med oliemaling, han blev kendt for sine fine raderinger, og han udførte flere skulpturer.

Anders Zorn: Kvinna som klär sig, 1893

DET SIXTINSKE KAPEL - et mesterværk af Michelangelo

Michelangelo: Adams skabelse, 1510

Det sixtinske Kapel - opkaldt efter pave Sixtus IV - bruges, når kardinalerne mødes for at vælge en ny pave. Ellers er kapellet en af Roms store seværdigheder, hvor alverdens turister kommer for at se det loft og den endevæg, der blev malet af Michelangelo i 1508-12, endevæggen noget senere.

På loftets flader, der breder sig over 1000 kvadratmeter, genfortælles Biblens skabelsesberetning - fra skabelsen af lyset til skabelsen af de to første mennesker - samt historien om Noa og syndfloden. Derudover ses fire heltehistorier fra Det gamle Testamente og en række sibyller og profeter, som i Det gamle Testamente spår om Kristi komme.

Endevæggen er Michelangelos dommedagsvision. Her ses den dømmende Kristus i færd med at skille de gode fra de onde, og her genfindes Michelangelos egne ansigtstræk i den flåede menneskehud, som Sankt Bartholomæus viser frem.

Michelangelo: Dommedag, 1541

SKAGENSMALERNE

P.S. Krøyer: Hip, Hip, Hurra, 1886

Da Skagen for alvor blev opdaget af malerne i sidste fjerdedel af 1800-tallet, fandt kunstnerne et stort hav og øde strande, blæst og et stærkt lys. De fandt en lokalbefolkning, der passede fiskeriet fra stranden, og et enkelt hotel, der skulle blive berømt.

Michael Ancher, der bosatte sig på Skagen og giftede sig med hotelejerens datter, Anna; P. S. Krøyer, der ofte blev det strålende midtpunkt, når der skulle festes; Viggo Johansen og Laurits Tuxen; Christian Krogh, der kom fra Norge, og Oscar Björck, der kom fra Sverige; alle var de med til at danne kernen i en kunstnerkoloni, der omskabte landskab og fiskere, kunstnersamvær og hverdagssysler til billeder, der for altid vil være en del af dansk kultur.

Følg med til Skagen og gense de billeder, der fortæller om en svunden tid, om menneskene og om naturen - og om de kunstnere, der satte Skagen på landkortet.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

HELGENLEGENDER
- eller 1000 måder at dø på

Art Talk - Foredrag om kunst: St. Laurentius' martyrdød på bålet

Tegning efter kalkmaleri:St. Laurentius' martyrdød på bålet, Draaby kirke, Sjælland

Den hellige Laurentius, der udholdt tortur og nægtede at afsværge sin kristne tro, blev levende brændt, mens han lå på en rist over et bål. Ifølge overleveringen udholdt han modigt sine smerter og skulle endda have sagt til sine bødler, at han var mør på den ene side, så de godt kunne vende ham om!

På kalkmalerierne kan vi stadig se hans og andre martyrers historier fortalt - deres liv og i særlig grad deres død. Martyrfortællingerne var en del af den katolske tro, og de mange religiøse billeder af helgener en del af dansk middelalder.

Mange af disse helgenlegender vil blive oprullet. Disse mennesker, der levede et liv fyldt med gode gerninger og forsagelse, udholdt også ofte svære pinsler og led en grusom død. Igennem foredraget vil disse religiøse helteskikkelsers liv blive sat i perspektiv, og billeder fra middelalderen vil vise, hvordan malerne genfortalte historierne om dem.