Art Talk - Foredrag om kunst

KUNST OG DEN RUSSISKE REVOLUTION

Natalia Gontjarova: Cyclist, 1913

I begyndelsen af 1900-tallet blev russisk billedkunst præget af overgangen fra traditionel realisme til revolutionær modernisme. Den russiske oktoberrevolution i 1917 betød ikke blot en politisk omvæltning, men også en total fornyelse af russisk kunst, som ikke er set hverken før eller siden. Den russiske avantgarde havde været undervejs årtiet forinden og fik fornyet energi af revolutionen.

Kunstnere dukkede op med nye idéer: Kazimir Malevitj, grundlæggeren af suprematisme, Ljubov Popova, konstruktivt maleri og tekstiler, Natalia Gontjarova, futurist, der sammen med Mikhail Larionov også designede for Sergej Diaghilevs Ballets Russes, Vladimir Tatlin, der arbejdede indenfor konstruktivisme og blev kendt for monumentet Tatlins Tårn, Wassily Kandinsky, en pioner inden for abstrakt maleri, der vendte tilbage til Rusland fra Tyskland - og mange flere.

Den frodige og eksperimenterende udvikling efter revolutionen ophørte i 1932, da regeringen opløste de mange grupperinger. De skulle nu tilslutte sig det statslige kunstnerforbund, og fra 1934 var socialrealisme Stalins og statens officielt foretrukne kunstretning.

DEN LIDENSKABELIGE BAROK - om former og farver i barokkens skulptur og maleri

Peter Paul Rubens: Tigerjagt, 1615-16

Ordet ’barok’ kommer oprindelig af det portugisiske ’barocco,’ der betyder ’uregelmæssig perle’. I 1700-tallet stod ordet for noget ’excentrisk, bizart’.

I dag bruges ordet ’barok’ især som om en kulturepoke, der opstod i Italien i 1600-tallet, blomstrede ca. halvanden hundrede år og bredte sig til Spanien, Tyskland, Nederlandene, Centraleuropa - og Danmark.

Barokkens kunstnere ønskede i høj grad at inddrage beskueren i værkerne. Kunsten er præget af dramatisk iscenesættelse og intimitet på en helt ny måde. Appel til følelserne, kontraster og bevægelse og en friere penselføring er nogle af de fællestræk, der kendetegner den dramatiske barok.

Føj dertil illusionistiske og dekorative tendenser, samt en rigere kolorit og en overvældende pragtglæde, så får man en lidenskabelig kunst - fra storslåede loftsmalerier over dramatiske fortællinger i skulptur og vægmaleri til en yderst elegant klædedragt.

DA DANSK KUNST BLEV MODERNE -
dansk kunst i første halvdel af 1900-tallet

Harald Giersing: Danserinde, 1918

Første halvdel af 1900-tallet gav dansk kultur en eksperimenterende og spændende billedkunst. Udgangspunktet var de store kunstnergrupper, der så dagens lys ved 1800-tallets slutning. De blev inspireret af fransk impressionisme, og med nye kunstneruddannelser og nye muligheder for at udstille, var scenen klar:

Et væld af ’ismer’ sprang ud omkring 1. verdenskrig, og den europæiske kunstverden inspirerede efterhånden en stor gruppe danske kunstnere – Harald Giersing, svigersøn til én af fynbomalerne, blev en af de første modernister, kubisten William Scharff, farveglade Edvard Weie, Jais Nielsen, der forsøgte at få bevægelse ind i kunsten, surrealisten Wilhelm Freddie, Vilhelm Lundstrøm, der kastede sig over geometriske former, og Richard Mortensen, der malede abstrakt, dukkede op sammen med andre unge kunstnere. Også nye kunstnersammenslutninger fik betydning – den internationalt mest kendte blev COBRA-gruppen med bl.a. Asger Jorn.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

DANMARK I ORD OG BILLEDER

Harald Giersing: Mindet, Kristiansø, 1911

“Jeg har altid haft svært ved at se, hvordan et Landskab egentlig saa ud, hvis jeg ikke af en stor Mester har faaet Nøglen til det. Jeg har indeligt følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler . . . . . Da jeg som ung Pige rejste i Holland, forstod jeg alt, hvad Landskaberne og Byerne sagde, fordi de gamle hollandske Mestre venligt tjenstgjorde som Tolke og i det blaa Umbrien omkring Perugia blev jeg i Giottos og Fra Angelicos Hænder ganske stille helliggjort. I Schweiz, hvor jeg ikke har haft en stor Kunstner til at tage mig ved Haanden, har jeg undertiden maattet gøre mig umage for ikke at forbinde Bjergenes og Søernes Skønhed med kolorerede Postkort”.

Ordene er Karen Blixens, og sandt er det, at kunstnere - malere såvel som forfattere/digtere - har åbnet vore øjne for skønheden i et landskab. Mange forfatterne har besunget Danmark, og mange malere har gengivet danske lokaliteter med stor kærlighed. Dette foredrag følger i deres fodspor. Vi skal se billederne og høre de begejstrede ord.

Vi skal vandre igennem Danmarks forskelligartede natur, og vi skal igennem maleres og forfatternes øjne genopdage Danmarks mange særprægede og skønne egne. I nord med P. S. Krøyer, der malede blå strande i Skagen, via Fritz Sybergs fynske kålmarker og skyggefulde Søndermarken på Frederiksberg malet af Erik Hoppe, til Harald Giersings sommer og hav set gennem grønne træer på Christiansø mod øst.

Vi skal høre Thøger Larsen beskrive Lemvig, H.C.Andersen besynge Danmark, Johannes V. Jensen fortælle: ’Nu breder hylden de svale hænder mod sommermånen’, og vi skal lytte til Hans Mølbjerg, der i 1979 skriver: ‘Mine hænder har rørt ved himlen. Jeg ser på dem de er blå og meget tynde gennemsigtige. Alt hvad jeg rører ved er blåt.’

© arttalk.dk Fotos: WikiMedia Commons

KVINDERS STILLING OMKRING ÅR 1900

med et blik på de kvindelige fynbomalere Alhed Larsen, Anna Syberg og Christine Swane.

Alhed Larsen: Bøgeløv i vindue, Båxhult, 1927

Christine Swane oplevede kunstnerisk accept i sin egen levetid, hvorimod Alhed Larsens og Anna Sybergs kunst først er blevet anerkendt efter deres død. Alle tre blev gift med malere, der fik succes, men selv fik de ikke de samme muligheder for uddannelse, arbejdsro og steder at udstille. Alle tre kunstnere var kendt som blomstermalere, men de kunne meget mere end det. Christine Swane blev blandt andet sent i sit liv anerkendt for sine keramiske arbejder, som hun dekorerede i et moderne formsprog.

Der vil blive set på, hvordan kvindelige kunstnere blev uddannet omkring år 1900 - hvis de fik en uddannelse - og hvilke muligheder de havde før og efter ægteskab og børn. Hvordan var de tre kunstneres dagligdag, og hvordan påvirkede det deres arbejde med maleri, keramik m.m.? Endelig vil der blive set på Marie Larsens liv. Hun var Alhed Larsens svigerinde og Christine Swanes søster. Hun fik ingen uddannelse, men forblev ugift og arbejdede som husholderske - og sad model for flere af sine kunstnerfamilemedlemmer - hele sit liv.

KUNSTKANONEN - er den værd at skyde af/på?

Christian Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen, 1838

I 2005 nedsatte daværende kulturminister Brian Mikkelsen syv udvalg, der gav deres bud på de mest uomgængelige danske kunstværker.

Januar 2006 blev valget af værker offentliggjort. Kulturkanonen bestod da af 108 værker fordelt på kunstarterne arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, populærmusik, partiturmusik, scenekunst og børnekultur.

Kanonen var tænkt som en introduktion til den danske kulturarv. En introduktion, der kunne udgøre et kvalificeret udgangspunkt og grundlag for en fortsat debat om den danske kunst og kultur.

Udvalget for billedkunst bestod af to kunsthistorikere, Bente Scavenius og Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, og to kunstnere, Hein Heinsen (formand for udvalget) og Bjørn Nørgaard samt Sophia Kalkau, der både er uddannet kunstteoretiker og kunstner.

Dette foredrag handler om udvalget for billedkunst og deres bud på 12 essentielle værker indenfor dansk billedkunst. Hvad er det specielle ved disse værker - eller skulle det have været helt andre? Og som et sidste spørgsmål: Hvad skulle vi egentlig med en kulturkanon, når det kom til stykket, og er der brug for en i dag?

BLOOMSBURY GRUPPEN

Roger Fry: Portræt af Virginia Woolf, ca. 1917

Det kendteste medlem af den engelske Bloomsbury-gruppe er formodentlig forfatteren Virginia Woolf (1882-1941), men også andre medlemmer af gruppen var talentfulde. Det gælder blandt andre Virginia Woolfs søster, maleren Vanessa Bell (1879-1961).

Gruppens medlemmer beskæftigede sig med meget forskelligt, fra psykoanalyse til interiørdesign, men de var også kendt for en ret så fri livsstil. Forfatteren Dorothy Parker sagde om dem, at de “lived in squares, painted in circles and loved in triangles”, med andre ord, de boede på adresser med ‘square’ (plads/firkant) i navnet, de malede cirkler, som en del af et moderne formsprog, og de levede og elskede i trekantsforhold med ægtefæller, elskere og elskeres elskere.

Dette foredrag vil specielt se på gruppens malere, Vanessa Bell, Duncan Grant (1885-1978) og Roger Fry (1866-1934), men vil også se på gruppens baggrund - deres fælles kultur- og livsholdning og de tætte personlige forbindelser.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

ARCIMBOLDO - et legebarn fra 1500-tallet

Arcimboldo: Grøntsager i en skål eller Gartneren (ca. 1590)

Giuseppe Arcimboldo (1527-93) blev født i Milano, Italien, men levede størstedelen af sit arbejdsliv i Østrig-Ungarn, ved kejserhofferne i Wien og Prag. Han var et sandt renæssancemenneske, der arbejdede indenfor flere felter (videnskab, kostumedesign, maleri). I dag er han først og fremmest berømt for sine fantasifulde portrætter. Et af de mest kendte er af kejser Rudolf 2., hvor det livfulde billede er skabt af forskellige frugter og grøntsager.

Som kunstner var der noget af et legebarn i Arcimboldo. Han var elsket for sine øjenforblændende billeder, der den dag i dag er en fornøjelse at fordybe sig i: Det ene øjeblik er et billede fyldt med mangeartede fisk, det næste øjeblik er et menneskes ansigtstræk skabt af de samme fisk. Et andet billede viser en skål fyldt med grøntsager, for det næste øjeblik – når billedet vendes 180 grader – at vise sig at være en gartner, der fylder billedet ud.

Foredraget er en munter fortælling om en kunstform, der først og fremmest havde til formål at få tilskuerne til at tabe næse og mund af forbavselse over, hvad en teknisk dygtig kunstner kunne skabe.

Kalkmalerierne i Bellinge Kirke i udkanten af Odense

Art Talk - foredrag om kunst. Kalkmalerierne i Bellinge Kirke

Blandt Danmarks mange kalkmalerier er Bellinge Kirkes vægudsmykning både interessant og særpræget. Kalkmalerierne blev fuldført i 1496, i sengotisk tid, men overkalket hundrede år senere, da billedmodstanden blandt kirkens teologer var størst, og billederne blev først bragt frem i dagens lys igen i slutningen af 1800-tallet.

Siden kalkmalerierne blev afdækket, har det store spørgsmål været: Hvorfor netop disse motiver og hvorfor netop den placering på kirkens vægge? Nogle billeder synes at høre sammen, andre ikke. Nogle billeder følger bibelhistorien, andre ikke, så hvordan kan man forklare billedernes sammenhæng?

Er nogle af billederne bare kopier af datidens billedbibel, hvor scener fra det gamle testamente blev brugt til at forstå begivenheder i det nye testamente?

Skyldes billedernes rækkefølge, at de blev brugt til at illustrere beretningen om korsfæstelsen, når præsten stod på prædikestolen langfredag?

Og hvad med de billeder, der ikke har noget med bibelhistorien at gøre?

Foredraget kigger på malerier, malere og bestillere, danmarkshistorie og bibelhistorie og forsøger at forklare en svunden tids billedfortælling.

© arttalk.dk Fotos: © Rico Bergholdt Hansen, www.pixelviking.com

BLANDT MODERNISMENS GIGANTER

Pablo Picasso: Les Desmoiselles d'Avignon, 1907

I det 20. århundrede er den ene store kunstner efter den anden trådt frem på kunstscenen. Det er kunstnere, der er gået foran i modernismens forsøg på at undersøge virkeligheden gennem billedkunst, skulptur og eksperimenterende former. Det er avantgardens arbejde med både teknik og indhold, der har frembragt det ene mere epokegørende kunstværk efter det andet.

I foredraget om modernismens giganter vil der blive kigget på de store, verdenskendte kunstnere og blive undersøgt, hvad det er, der gør disse kunstnere så specielle. Hvorfor blev Pablo Picasso den kendte hovedmand bag kubismen og ikke Georges Braque, der i sin ungdom arbejdede så tæt sammen med Picasso, at det kan være svært at se forskel på deres værker? Hvorfor blev Henri Matisse verdenskendt i langt højere grad end de andre fauvister, og hvorfor blev Salvador Dalís værker kopieret over på alverdens plakater, når det ikke gjaldt Dorothea Tannings surrealistiske billeder?

KUNST?

’Er det kunst?’ – et spørgsmål ofte stillet i det 20. og 21. århundrede.
Provokationerne har været mange, når det gjaldt kunst - og tvivlen har været endnu større, når guldfisk blev udstillet i blendere, når abstrakt kunst lignede noget, et barn eller en abe kunne gøre efter, eller når en kunstner optrådte provokerende og syntes at gøre nar ad både kunst og beskuere.

Hvad eller hvem bestemmer, om noget er kunst? Og hvis det er kunst, hvad er det så, der afgør, om det er god kunst? Hvordan skal vi som beskuere forholde os til konceptkunst, hvor værket i sin yderste konsekvens er fuldstændig uvæsentligt i forhold til den idé, der ligger bag? Provokatører som Marcel Duchamp, Bjørn Nørgaard og Marco Evaristti har været med til at sætte fokus på spørgsmålet om, hvad kunst er for noget.

Ja, udsagnene har været mange, og spørgsmålene endnu flere. Lad os se nogle kontroversielle værker efter i sømmene - og deltag i en diskussion om, hvad vi skal med kunst. Selvom svaret måske ikke indfinder sig, så skal det nok vise sig at blive interessant undervejs.

Jeff Koons: Puppy, blomsterskulptur 1992

KUNSTEN EFTER 1945

Kunsten efter 2. verdenskrig kan siges at være en gentagelse af de forskellige ismer, der opstod omkring 1. verdenskrig - og så alligevel ikke.

En af de tidligst opståede ismer i det 20. århundrede var ekspressionisme, der som begreb dukkede op igen efter 2. verdenskrig som abstrakt ekspressionisme. Den figurative kunst havde i trediverne udviklet sig i forskellige retninger, og havde både undersøgt det menneskeligt underbevidste gennem surrealisme og været optaget af at vise et Tyskland under politisk forandring. Da den figurative kunst dukkede op som popkunst og fotorealisme i USA, blev den en del af et samfund, som satte materialisme i højsædet.

1960’erne og 70’erne blev en periode med nye måder at opfatte kunst på, og forskelligartede eksperimenter for at se hvor langt den enkelte kunstner kunne gå – fra kæmpestore land art-værker til kunstværker der knapt havde fysisk form. Performancekunst blev til gengæld en kombination af kunst og teateroptræden, hvor interventionskunst i 90’erne gjorde beskuer og samfund til en del af kunstværket.

Robert Smithson: Spiral jetty, 1970

FYNBOMALERNE

Peter Hansen: På isen bag byen. Faaborg, 1901

Fynbomalerne udgjorde i begyndelsen af 1900-tallet en temmelig stor kunstnerkoloni på Fyn, og familie- og vennerelationer knyttede dem særligt til byerne Kerteminde og Faaborg. Gruppens kernemedlemmer var kunstnerparrene Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg, Christine - Johannes Larsens søster - og hendes mand, Sigurd Swane, samt Peter Hansen, Anna Sybergs bror.

Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen mødtes i København på Zahrtmanns kunstskole, der var opstået som en reaktion på et stivnet undervisningssystem på Kunstakademiet, og Zahrtmann underviste dem med fokus på farvens muligheder og hver enkelt elevs personlige udtryk.

Johannes Larsen blev kendt for at male fuglebilleder, og de kvindelige malere for at gengive blomsterne i vindueskarmen, men fynbomalerne blev også kendt i samtiden under den nedsættende betegnelse 'bondemalerne', fordi de malede den klæge efterårsmark og det snottede barn uden at forskønne nogen af delene.

DET SIXTINSKE KAPEL - et mesterværk af Michelangelo

Michelangelo: Adams skabelse, 1510

Det sixtinske Kapel - opkaldt efter pave Sixtus IV - bruges, når kardinalerne mødes for at vælge en ny pave. Ellers er kapellet en af Roms store seværdigheder, hvor alverdens turister kommer for at se det loft og den endevæg, der blev malet af Michelangelo i 1508-12, endevæggen noget senere.

På loftets flader, der breder sig over 1000 kvadratmeter, genfortælles Biblens skabelsesberetning - fra skabelsen af lyset til skabelsen af de to første mennesker - samt historien om Noa og syndfloden. Derudover ses fire heltehistorier fra Det gamle Testamente og en række sibyller og profeter, som i Det gamle Testamente spår om Kristi komme.

Endevæggen er Michelangelos dommedagsvision. Her ses den dømmende Kristus i færd med at skille de gode fra de onde, og her genfindes Michelangelos egne ansigtstræk i den flåede menneskehud, som Sankt Bartholomæus viser frem.

Michelangelo: Dommedag, 1541

SKAGENSMALERNE

P.S. Krøyer: Hip, Hip, Hurra, 1886

Da Skagen for alvor blev opdaget af malerne i sidste fjerdedel af 1800-tallet, fandt kunstnerne et stort hav og øde strande, blæst og et stærkt lys. De fandt en lokalbefolkning, der passede fiskeriet fra stranden, og et enkelt hotel, der skulle blive berømt.

Michael Ancher, der bosatte sig på Skagen og giftede sig med hotelejerens datter, Anna; P. S. Krøyer, der ofte blev det strålende midtpunkt, når der skulle festes; Viggo Johansen og Laurits Tuxen; Christian Krogh, der kom fra Norge, og Oscar Björck, der kom fra Sverige; alle var de med til at danne kernen i en kunstnerkoloni, der omskabte landskab og fiskere, kunstnersamvær og hverdagssysler til billeder, der for altid vil være en del af dansk kultur.

Følg med til Skagen og gense de billeder, der fortæller om en svunden tid, om menneskene og om naturen - og om de kunstnere, der satte Skagen på landkortet.

© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons

GULDALDERKUNST - ‘AT REJSE ER AT LEVE’

‘At rejse er at leve’ skrev H.C. Andersen til Henriette Collin i 1846. Udsagnet er alment kendt, for som reklameslogan er det forlængst taget i brug. Udsagnet er elsket for dets enkelhed, men selv rejste H.C. Andersen og andre guldalderkunstnere på ingen måde som det sker i dag, hurtigt og ubesværet. Postvognens skrumplen bragte langsomt og beværligt passagererne frem til deres bestemmelsessted, og H.C. Andersens rejser til udlandet er exceptionelle for deres antal, 29 i alt.

Andre kunstnere, malere og billedhuggere, rejste sjældnere, men blev borte i lang tid, ofte adskillige år, og de oplevede en anden dagligdag end den, de kendte i Danmark. Især kom kunstnerkolonien og livet i Rom til at stå i et længselens skær senere i deres liv.

I første halvdel af 1800-tallet var rejsen ikke blot en rejse langt bort, men også en rejse til specielle egne, og en maler som Martinus Rørbye rejste lige så gerne til Skagen, som han rejste til Grækenland, for begge områder var ukendte for de fleste kunstnere.

Dette foredrag vil se på, hvor forskellige guldalderkunstnere rejste hen, og hvilke indtryk de bragte med tilbage.

Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837

KVINDELIGE SURREALISTER

Europæisk kunst er blevet stærkt påvirket af surrealisme, og flere af de mandlige surrealister i det 20. århundrede er blandt nogle af verdens mest kendte kunstnere - det være sig Salvador Dalí, René Magritte og Max Ernst - eller mere nationalt kendt vores egen Wilhelm Freddie.

Det samme gør sig ikke gældende for de kvindelige surrealister, skønt de i deres samtid var en betydende del af den surrealistiske bevægelse, og i dag for fleres vedkommende har efterladt sig værker, der er fuldt på højde med deres mandlige kollegers.

Det er formålet med dette foredrag at lade disse kvindelige surrealister komme til orde - enten det drejer sig om Dorothea Tanning, Leonora Carrington, Kay Sage, danske Rita Kernn-Larsen, eller den formodentlig mest kendte, mexikanske Frida Kahlo - og at se på deres valg af motiver sammenlignet med de mandlige surrealisters. Hvad har de til fælles med deres mandlige kolleger, og hvad er specielt for disse kvinder?

Leonora Carrington: Self-Portrait, ca. 1937

ODENSES MIDDELALDERKIRKER

Tag med på en gåtur til Odense bys tre middelalderkirker: Skt. Knuds Kirke (domkirken), Skt. Hans Kirke og Vor Frue Kirke, der alle ligger i byens centrum.

Undervejs vil vi kigge på de arkitektoniske og byplanmæssige forhold, der gør sig gældende for disse kirker, og bygningerne vil blive indplaceret historisk med de specifikke stiltræk og kulturhistoriske forhold, der gjorde sig gældende i den tidlige middelalder, da disse kirker blev bygget.

Turen giver mulighed for at komme tæt på bygningsværkerne og de mange fine kunstneriske detaljer, de rummer - og giver forhåbentlig en anelse om, hvad kirken betød for middelaldermennesket.

Skt. Knuds Kirke, Skt. Hans Kirkes hovedskib og Vor Frue Kirkes prædikestol

STENDHAL-SYNDROMET

Stendhal-syndromet er opkaldt efter forfatteren Henri-Marie Beyle (1783-1842), bedre kendt under navnet Stendhal.

Stendhal-syndromet, også kendt som hyperkulturemia eller Firenze-syndromet, er en psykosomatisk lidelse, der giver sig til kende ved forøget hjerterytme, svimmelhed, besvimelse, forvirring og endda hallucinationer. Dette kan forekomme, når et menneske bliver udsat for kunst, sædvanligvis når denne kunst er sublimt smuk, eller når der er en større mængde kunst et enkelt sted.

Begrebet kan også bruges til at beskrive en lignende reaktion, når et menneske konfronteres med stor skønhed i naturen.

Med udgangspunkt i Stendhal-syndromet skal vi se på billedkunsten fra slutningen af 1700-tallet/begyndelsen af 1800-tallet. Kan kunsten fra denne periode også bjergtage os, eller er vi blevet så blaserte - fordi vi dagligt bliver præsenteret for så mange forskellige former for billeder - at det er svært at blive begejstret?

En af de billedkunstnere, vi skal se nærmere på, er J.M.W. Turner (1775-1851), en af Englands kendteste landskabsmalere, hvis studier af himlens og havets lys af nogle anses for at være en forløber for impressionismen.

J.M.W. Turner: Norham Castle, Sunrise, ca. 1845

AMERIKANSK KUNST I 300 ÅR

Art Talk - foredrag om kunst. Thomas Eakins: The Agnew Clinic, 1889, og Claes Oldenburg: Soft Bathtub, 1966

Thomas Eakins: The Agnew Clinic, 1889 - Claes Oldenburg: Soft Bathtub, 1966

Med de første indvandrere til Amerika fulgte den spæde start på en kunst, der som selve landet var et næsten uopdyrket felt. I første omgang gjaldt det portrætmaleriet. Havde man sikret sig økonomisk og materielt, fulgte lysten til at vise denne fremgang, og i første omgang blev familien præsenteret på lærredet.

I løbet af forholdsvis kort tid udviklede kunsten sig fra det næsten naivistiske til det mere raffinerede inden for de mange kunstformer, der allerede var kendt i Europa – fra landskabs- til genremaleri i malerkunsten samt inden for skulptur og arkitektur – men stadigvæk ud fra ønsket om at skabe en kunst, der kunne måle sig med kunsten i ‘gamle’ Europa.

Senere kom generationer af kunstnere, der ønskede at fokusere på det rent amerikanske i kunst og kultur, og mange af de ‘ismer’, der har afløst hinanden i hurtigt tempo efter 2. verdenskrig, har haft deres udspring i USA. Vi vil blandt andet se på abstrakt ekspressionisme og pop art.

Foredraget vil dels være en sammenligning med den samtidige europæiske billdkunstkunst, dels vil der blive set på de forhold af historisk og social art, der var med til at udvikle amerikansk kunst.