I begyndelsen af 1900-tallet blev russisk billedkunst præget af overgangen fra traditionel realisme til revolutionær modernisme. Den russiske oktoberrevolution i 1917 betød ikke blot en politisk omvæltning, men også en total fornyelse af russisk kunst, som ikke er set hverken før eller siden. Den russiske avantgarde havde været undervejs årtiet forinden og fik fornyet energi af revolutionen.
Kunstnere dukkede op med nye idéer: Kazimir Malevitj, grundlæggeren af suprematisme, Ljubov Popova, konstruktivt maleri og tekstiler, Natalia Gontjarova, futurist, der sammen med Mikhail Larionov også designede for Sergej Diaghilevs Ballets Russes, Vladimir Tatlin, der arbejdede indenfor konstruktivisme og er kendt for monumentet Tatlins Tårn, Wassily Kandinsky, en pioner inden for abstrakt maleri, der vendte tilbage til Rusland fra Tyskland - og mange flere.
Den frodige og eksperimenterende udvikling efter revolutionen ophørte i 1932, da regeringen opløste de mange grupperinger. De skulle nu tilslutte sig det statslige kunstnerforbund, og fra 1934 var socialrealisme Stalins og statens officielt foretrukne kunstretning.
© arttalk.dk Foto: Wikimedia Commons
.jpg)